NORDLYS

Nordlys giver børn og unge i Region Midtjylland håb om en mere bæredygtig fremtid

Er jorden ved at drukne i plastik? Hvordan er det mon at vokse op uden et hjem? Og hvordan kan de yngste generationer forholde sig til de klimaforandringer, som de hver dag hører om i medierne? Det er nogle af de spørgsmål, som midtjyske børn og unge har danset, synget, fabuleret og animeret sig til en dybere forståelse for.

Børn og unge bliver dagligt mødt med en masse information om klimaforandringer, ulighed, overforbrug og bæredygtighed, som ofte kan være et svært og utilgængeligt stof. Med NORDLYS sanseliggør vi FN’s Verdensmål og giver børn i hele regionen mulighed for at forholde sig til de globale udfordringer, vi står overfor. Det sætter tanker i gang og giver håb og idéer til, hvordan vi i fællesskab kan være med til at skabe en mere bæredygtig fremtid for alle mennesker.

LÆRERE, KUNSTNERE OG NATURVEJLEDERE I TVÆRFAGLIGE VÆRKSTEDER

I NORDLYS fortolker og bearbejder børn og unge i 4.-10. klasse FN’s Verdensmål gennem blandt andet musik, teater, video og naturoplevelser i kreative og tværfaglige værksteder i samarbejde med deres lærere, lokale kunstnere og naturvejledere.

NORDLYS bygger oven på og videreudvikler de succesfulde samarbejder, der allerede er skabt gennem de tidligere regionale projekter ØNSKELANDET (2017) og SANGE TIL VERDEN (2019).
NORDLYS styrker således mange eksisterende netværk og giver nye oplevelser af fællesskab på tværs af regionen.

PROJEKTPERIODE: 2020 / projektet er afsluttet

Deltagende skoler: Rolf Krake Skolen, Holstebro / Rougsøskolen, Ørsted / Langhøjskolen, Vivild / Bjerregrav Skole, Randers / Ringkøbing Skole, Ringkøbing / Gjern Skole, Silkeborg / Hem Skole, Skive / Rosmus Skole, Balle / Feldballe Friskole, Rønde / Egeskovskolen, Bjerringbro / Vestfjendsskolen, Vristed

PROJEKTLEDELSE
Kulturprinsen – udviklingscenter for Børne- og Ungekultur

NORDLYS er støttet af Region Midtjylland

KONTAKT
Hvis du ønsker at vide mere om NORDLYS, kan du kontakte projektlederen
Maria Bach Boserup / bos@kulturprinsen.dk / tlf. 27 60 14 15