Det er med stor glæde, at BUM kan løfte sløret for programmet for årets BUM konference 2018.
Konferencen løber i år af stablen d. 24. september fra 9.00 – 15.30 2018 på HEART – Herning Museum of Contemporary Art og vil, i forlængelse af den nye styrkede læreplan for dagtilbud, sætte fokus på de vigtige forbindelser mellem leg, dannelse, kunst og kultur for de 0-6 årige.
I selskab med de dygtige oplægsholdere Bennyé Austring, Hanne Kusk, Herdis Toft, En hemmelig klub, Stine Liv Johansen, Charlotte Olling Rebsdorf & Katrine Weigelt Nielsen og Henriette Blomgren, søger vi blandt andet at blive klogere på;
– Hvilken rolle spiller kunst og kultur i den nye styrkede læreplan for dagtilbud?
– Hvilke gode vaner kan vi skabe gennem kunst & kultur?
– Hvordan kan leg og dannelse gå hånd i hånd?
Konferencen koster i år 750,- kr. i normalpris og 320,- kr. for BUM medlemmer.
Hvis man skulle være interesseret i et BUM-medlemskab, er disse tilgængelige som institution til 500,- kr. og personligt til 250,- kr.
Læs mere om medlemskab og medlemskabsbetingelser: https://bumkultur.dk/om-bum/bliv-medlem-2018/
Tilmelding til konferencen skal ske til: mobp@kulturprinsen.dk og tilmeldingsfristen er d. 17. september kl. 12.00. Ved afbud efter tilmeldingsfrist betales fuld pris.
Vi glæder os til at se jer alle i september!