KOM OG OPLEV FN’s17 VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING OMSAT TIL BIGBAND, DANS, DRAMATIK, SKRALDE-SKULPTURER, SANG, ANIMATIONSFILM OG MEGET MERE…

Glæd dig til Europæisk Kulturregions festival GENOPDAG, hvor du kan opleve op mod 5000 børn folde sig ud i børnekulturprojektet Sange til Verden i hele Region Midtjylland med et hav af events, storslåede koncerter, kunstudstillinger, åbne kreative værksteder og dramatik i børnehøjde – og ikke mindst sang for fulde gardiner ved 6 store koncerter med Aarhus Jazz Orchestra og lokale børnekor på op til 850 børn!

Projektet tager afsæt i syv nykomponerede sange, som er skrevet af unge MGK-elever fra hele regionen. I løbet af de sidste par måneder er sangene blevet sunget, malet, fortolket, tegnet, danset og taget helt ind under huden af op mod 5000 børn i skoler og børnehaver over hele regionen – og nu er det DIN tur til at opleve udtryk fra de musikalske og kreative værksteder på nærmeste hold.

Gratis adgang til alle events – undt. koncerter med Aarhus Jazz Orchestra d. 11. og 13. juni.

Sange til Verden er skabt i samarbejde mellem Kulturprinsen, Aarhus Jazz Orchestra, BUM – netværk for Børne-/Ungekultur i Midtjylland og 17 kommuner i Region Midtjylland.

www.bumkultur.dk/sange-til-verden – FACEBOOK.COM/BUMKULTUR.

DOWNLOAD DET FULDE PROGRAM HER

 

Maj:

  • D. 25/5 kl. 10.45, Kulturhuset Skanderborg: Lokale børn folder sig ud i Sange til Verden-koncert, mens tegneelever ’live-tegner’ til musikken. Oplev også farvestrålende Verdensmåls-optog, ansigtsmaling og spændende værksteder i området omkring Skanderborg Kulturskole, Kulturhuset Skanderborg og Walters Musikcafé til eventen ’Kultur til Verden’, kl. 9.30-13.
  • D. 31/5 kl. 19.30 og 20, Aros: Sangskriver Marie Møller Foged fremfører to Sange til Verden med Aarhus Domkirkes drengekor og jazzpianist til den officielle åbning af GENOPDAG v. uddeling af Den Midtjyske Kulturpris.

Juni:

  • D. 4/6 kl. 13-14, Spektrum, Odder. Oplev ikke mindre end 850 børn fra Odder, Skanderborg og Samsø Kommuner fremføre Sange til Verden ved en samskabende fællessang-event med Aarhus Jazz Orchestra. Inden koncerten har børnene kl. 10-13 leget sig gennem en børnekulturdag med dans, stomp, verdensmåls-oplæg i børnehøjde og akvarieværksted, og værker herfra indgår som en del af koncert-oplevelsen.
  • D. 5/6 kl. 15-16: Musikhusets Foyer, Aarhus: Kom og vær med, når børnekor fra Hasle Skole og Aarhus Musikskole fremfører Sange til Verden med Aarhus Jazz Orchestra, Aarhus Concert Band og Musiksak fra Hasle Skole ved en storslået koncert, hvor børns grafiske kunstværker indgår i oplevelsen
  • D. 7/6 kl. 12.30, Havndal Skole, Randers: Oplev haletudser, kæmpe gobler, farverige blæksprutter og andre kunstværker i skøn forening med fremførslen af de syv nye Sange til Verden – og en helt nykomponeret sang skrevet af børnene selv – ved denne samskabende musical-event på Havndal Skole. Ved eventen klipper borgmesteren snoren til indvielsen af den ny Børneby.
  • D. 11/6 kl. 16-17: Holstebro Musikteater: Gå ikke glip af denne storslåede koncert, hvor ca. 400 børn fra Struer, Holstebro og Lemvig præsenterer Sange til Verden med Aarhus Jazz Orchestra og flere af de unge sangskrivere. Fantasifulde skralde-skulpturer skabt af lokale børnehavebørn udstilles i forbindelse med koncerten. Køb billet her!
  • 11/6 kl.17-20, Egeskoven, Langå: Oplev en anderledes Sange til Verden-koncert m. lokale børn og musikere, vandreforestilling og fællessang i de smukke grønne omgivelser v. Egeskoven i Langå. Eventen er skabt i samarbejde med Hakkehuset og Station K. Medbring madkurv!
  • D. 12/6 kl. 13-14, Kulturcenter Limfjord, Skive: Vær med, når 360 lokale børn og flere af de unge sangskrivere fremfører de syv nye Sange til Verden med Aarhus Jazz Orchestra i en storslået koncert, hvor udtryk fra børnenes kreative værksteder indgår som en del af oplevelsen.
  • D. 13/6 kl. 16.30-17.30, Teatersalen, MCH Messecenter Herning: Kom og vær med, når ca. 300 børn fra Herning Kommune og flere af de unge sangskriver-talenter fremfører de syv Sange til Verden med Aarhus Jazz Orchestra i en overvældende koncert, hvor udtryk fra børnenes værksteder indgår i koncert-oplevelsen. Køb billet her!
  • D. 14/6 kl. 12.30-13, Kolind+, Sports- og Kulturhus: Oplev kreative og musikalske udtryk som danseteater, bodysculptures og et kæmpe kor på ca. 120 børn fra Syddjurs Kommune fremføre arbejdet med Sange til Verden og Værksteder med Verdensmål.
  • D. 14/6 kl. 13 og kl. 15, Kulturhus Sløjfen, Hadsten: Gå ikke glip af denne dag, hvor ca. 380 børnehavebørn fra Favrskov Kommune ved to samskabende events fremviser deres arbejde med Verdensmålene, som de har undersøgt gennem drama, billedkunst og musik.
  • D. 14/6 kl. 16, Kulturfabrikken, Hedensted: Oplev 150 børn fra Hedensted kommune opføre de syv Sange til Verden med lokalt band.
  • D. 15/6, kl. 10.00-15.00, Struer Bibliotek: Kom og byg dit eget instrument, lyt til talende planter, leg med poetry-slam og vær med til danseworkshop med Sange til Verden, når Struer Bibliotek inviterer til børnekulturdag i og omkring området v. Struer Bibliotek.
  • D. 15/6 kl. 14-15, Havnen, Ringkøbing: Oplev et brag af en koncert, når ca. 200 lokale børn og to sangskrivere fra Sange til Verden slutter koncertrækken med Aarhus Jazz Orchestra af i de smukke blå omgivelser ved Havnen på denne farvestrålende børnekulturdag. Kl. 10-14 kan man opleve et væld af koncerter, kreative værksteder, aktiviteter og leg med fokus på Verdensmålene
  • Uge 25-26: Udstilling af farverige og fantasifulde skralde-skulpturer skabt af ca. 80 børnehavebørn fra Holstebro Kommune på Vinderup, Ulfborg og Holstebro Biblioteker.
  • D. 20/6 kl. 19, Campusbygningen, Silkeborg: Kom og tag del i en kæmpe Sange til Verden-koncert med op mod 100 børn fra Silkeborg Kommune og Silkeborg Big Band. Samtidig fodres øjne og sjæl med synet af kæmpe-havdyr med budskaber og graffiti-broderier
  • D. 21/6 kl. 15, Midtpunktet, Thyholm: Oplev 75 børn fra Thyholm Skole og lokal solist fremføre de syv nye Sange til Verden akkompagneret af Vestjysk Big Band.
  • 24-26/6 kl. 9, Borgvold, Viborg: Kom og syng Sange til Verden v. fælles morgensang med Danmarks Underholdningsorkester, hvor lokale skoleklasser synger for.
  • D. 27/6 kl. 16, Domkirkepladsen, Viborg: Oplev udvalgte Sange til Verden fremført i forbindelse med den lokale Børnesnapstings-koncert i Viborg med deltagelse af lokale skolekor på ca. 100 børn dirigeret af Ole Kibsgaard og akkompagneret af Danmarks Underholdningsorkester
  • D. 29/6 kl. 11.30, Bindslevs Plads, Silkeborg: Kom og vær med, når lokale børnekor på ca. 100 børn laver Sange til Verden-koncert med Silkeborg Big Band i forbindelse med Riverboat Jazz Festival.

 

Læs mere om Europæisk Kulturregion og GENOPDAG-festivalen og gå på opdagelse i det fulde program på www.kulturregion.dk

Translate »