Kom og vær med, når vi stiller skarpt på ‘kunstens otte goder vaner’ – læring gennem krop, sanser og bevægelse. Moderne hjerneforskning slår fast, at læring og udvikling ikke bare foregår i hovedet. Læring og udvikling hænger sammen med kroppen og omgivelserne. Som børn og voksne lærer vi at forstå verden, ikke bare ved at stimulere nogle bestemte nervebaner i hjernen, men også via den måde, vi bruger vores kroppe og sanser på. Vi dykker ned i de særlige kvaliteter, som de kunstneriske aktiviteter og fag har for især skolebørns udvikling, læring og trivsel.

 

TILMELD DIG KONFERENCEN HER

Deadline for tilmelding d. 23.9.

PROGRAM

Med forbehold for ændringer

9.00 – 9.30: Ankomst og morgenbrød, the og kaffe

 

9.30 – 9.40: Velkomst – ved Ulla Voss Gjesing, formand for bestyrelsen i Foreningen BUM

 

9.40 – 10.10: Forestillingsevne, identitet og læring – v. Tine Eibye, Randers Egnsteater
Tine Eibye fra Randers Egnsteater fortæller om erfaringerne med, hvordan børns sproglige færdigheder og sociale kompetencer styrkes, når de udvikler og kvalificerer et fælles, kreativt udtryk. I oplægget indgår blandt andet et eksempel fra et børneprojekt, der koblede den levende musik og teaterimprovisationen.

 

10.20 – 11.00: Kunstens otte gode vaner – v. Kjeld Fredens, hjerneforsker, adj. professor m.m.
I sin seneste bog ”Læring med kroppen forrest” argumenterer Kjeld Fredens for, at kunst ikke er luksus, men velfærd. Når daginstitutioner, skoler og uddannelser skærer de såkaldte praktiske, skabende fag væk til fordel for kundskaber, der skal leve op til standardiserede test, indsnævres børns og unges intelligens. De kunstneriske aktiviteter tilføjer nemlig de særlige former for tænkning, som ikke bare fremmer børns og unges kreative udvikling, men samtidig har en stor virkning på de discipliner, der indgår i standardiserede test.

 

11.00 – 11.30: Kunstens betydning for læring – v. Jesper la Cour Andersen, skuespiller, storyteller og kreativ leder i Det Fortællende Teater
Story Play er udviklet til at fremelske og forfine personlige levende fortællinger for fortællere i alle aldre og med alle baggrunde. Modellen er baseret på 25 års møder med mennesker, hvor det at ‘gøre’ fortællinger ved hjælp af fortællerens indsigt og skuespillerens virkemidler har været omdrejningspunktet. Story Play betegner såvel en legende tilgang til arbejdet med fortællinger som det at frembringe et fortællespil.

 

11.30 – 12.15: Hvorfor og hvordan med kunst, kultur og læring i skolen? – Panelsamtale
Hvad sker der, når forskeren, kunstneren og skolelederen bringer deres viden og erfaringer i spil? Panelsamtale mellem Kjeld Fredens, Jesper la Cour Andersen og Helle Kappel, Skole- og dagtilbudsleder – modereret af Helga Hjerrild, BUM-bestyrelsen.

 

12.15 – 13.00: Frokost

 

13.00 – 14.30: Workshops – se beskrivelse her

 

14.30 – 14.50: Kaffepause

 

14. 50 – 15.50: ’Vesten mod Vesten’ i et børneperspektiv – v. Rune Lykkeberg, chefredaktør på Information og forfatter
I det opsigtsvækkende og roste værk ”Vesten mod Vesten” skriver Rune Lykkeberg om en vestlig verden, der har frembragt de mest fantastiske fremskridt; vi har aldrig været sundere, levet længere, været mere fredelige. Og samtidig er der aldrig tidligere genereret så megen vrede og aggressivitet. Rune Lykkeberg vil føre os gennem egne læsninger af børne- og ungdomslitteratur og en kulturhistorisk analyse om kunsten og kulturens betydning for vores fremtid.

 

15.50-16.00: Tak for i dag – v. BUM-bestyrelsen.

 

DOWNLOAD PROGRAMMET HER

 

TILMELD DIG KONFERENCEN HER

Deadline for tilmelding d. 23.9.

 

PRIS:

Medlemmer af BUM-foreningen: 600 kr.
Ikke-medlemmer: 850 kr.
Bliv medlem af BUM-foreningen
 

 

Translate »