Randers Kommune

Arrangør:
Randers Kommune

Kontaktperson:
Helga Hjerrild

Telefon:
89 15 10 96

Email:
helga.hjerrild@randers.dk

Læs mere på:
kultur.randers.dk/aarhus2017/boerneaabningen/

Projektbeskrivelse:
Randers Kommune inddrager alle børn i det kommunale dagtilbud i projektet Ønskelandet. 3.300 børnehavebørn har i december tegnet og berettet om deres eget ønskeland. Materialet er overtaget af de to kunstnere Tanja Nellemann Kruse og Lise Haurum Christensen, der har samplet det til tre smukke og pudsige pixibøger: ”Ønskelandet”, ”Fifi Fantasibi” og ”Drømme Djonny og Oda Ønskesen bygger en sol”.

På selve dagen for børns åbning af kulturhovedstadsåret, fredag den 20. januar 2017, markeres åbningen med en stor fortællecamp på en central plads i Randers: Tronholmen. Pladsen omdannes til et spændende vinterlandskab med samiske lavvu-telte, og i rensdyrskind og blandt bål vil børnene få fortællinger læst højt om livet ved floden og de drømme, stedet er bygget af, ligesom børnene vil møde deres egne historier og billeder i de nye pixi-bøger for første gang.

Denne bogrelease fejres også med sang og dans i fortællecampen til Alberte Windings nummer ”ønskelandet”, som 150 skolebørn har lært sig – og vil lære videre til de små børn i et vidunderlig, musikalsk børnefællesskab.

De bærende principper i projektet er at frisætte og fokusere på børns ønsker til deres fremtid, at møde børnene i øjenhøjde og løfte deres visuelle og fortællemæssige udtryk gennem en respektfuld kunstnerisk bearbejdning i pixi-bøgerne, som får et varmt efterliv hjemme hos børnene selv – alle får et sæt med hjem til godnatlæsning eller genkaldelse af en dejlig begivenhed en vinterdag ved Randers Fjord.

Et billede fra en af pixi-bøgerne med følgende tekst: ”På ønsketræet er der en hjelm, som får dyr til at forstå, hvad jeg siger.”

Den festlige markering på Tronholmen følges samtidig af ferniseringer i alle daginstitutioner i Randers Kommune, således at begivenheden både foregår centralt og decentralt, hvilket også er et nøglepunkt i Randers. Kommunen forærer i den anledning en to meter høj ønsketræs-figur til alle daginstitutioner som markering af det ønskeland, børnene har bevæget sig i gennem projektet – og hvor man altid kan sætte sig hen og drømme, når fantasien banker på.

Samarbejdspartnere:
AARHUS2017_logo_DK_RGB_Light-blue

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »