Odder Kommune

Arrangør:
Odder Kommune

Kontaktperson:
Malene Lykke Scharling

Telefon:
30 84 34 02

Email:
Malene.lykke@odder.dk

Kort projektbeskrivelse:
I Odder Kommune er alle dagpleje-, Vuggestue-, Børnehave- og skolebørn inviteret til at deltage i Børneåbningen den 20. januar – både fra de kommunale og private tilbud. Vores fælles samlingssted bliver VitaPark, som både rummer indendørs lokaler, der skal bruges til udstilling samt en park, der skal fungere som en del af det samlede Ønskeland og i forbindelse med Fællessangen og Fællesdansen. Om formiddagen og eftermiddagen kommer børn fra dagplejer, børnehaver og skoler efter hinanden for at synge, danse og se hinandens udstillinger. Sen eftermiddag åbner vi parken op for alle borgere, hvor der dels er børnenes udstillinger fra Ønskelandet og dels præsentationer af de kommende projekter, der skal være i Odder i løbet af 2017. Det bliver således også Odder åbning af Kulturhovedstadsåret.

De yngste børn maler på plexiglas, der skal hænges op i træerne, børnehavebørn bygger deres egne Ønskelande i genbrugsmaterialer og skolerne arbejder opdelt i indskoling, mellemtrin og udskoling, hvor der skal laves forskellige produktioner, bl.a. videoer.

I Odder har både børn og voksne insisteret på, at det primært skal være børn der lærer børn, så derfor er det 2-3 børnehavebørn fra hver børnehave, der skal på workshop i at bygge ønskelande, så de kan lære det videre til de andre børn. Det er en gruppe større børn, der skal lære dansen for så at lære den videre til deres kammerater og det er skolebørn, der skal lære sangen og dansen videre til børnehavebørnene. Endelig er det også skolebørnene selv, der vil dokumentere, hvad der skal ske op til den 20. januar og selvfølgelig på selve dagen. Alle skoler ønsker nemlig, at et par elever fra hver skole indgå i en samlet redaktion, der skal dokumentere med tekst, billeder og video.

Desuden skal alle skoler dekorere en cylinder af rionet, som vi placerer den 20. januar ved indfaldsvejene til byen. Cylinderne markerer børnenes start på 2017 og minder byen om, at vi er en del af 2017.

Samarbejdspartnere:
AARHUS2017_logo_DK_RGB_Light-blue

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »